Hold en dejlig solskinsferie i vores luksushus i Orlando, Florida

Hold en dejlig solskinsferie i vores luksushus i Orlando, Florida. Der er plads til op til 8 personer i feriehuset der er indrettet med 4 smagfuldt møblerede soveværelser, hvert med eget lækkert badeværelse.

 

Ferieboligen er beliggende indhegnet i et område, der hedder ”The Shire”. Det ligger i Davenport lige syd for Orlando. Til The Shire hører fælles klubhus, stor swimmingpool, tennisbane, beachvolleybane og fitness-rum.

Der er kun 15 min. kørsel til Disney World, og lidt længere til Seaworld og Universal Studios m.v. Huset ligger lige godt en halv time fra Orlando International Airport.

 

The Shire ligger lige mellem highway 4 og 27, så det er hurtigt at komme alle steder hen. Der er mange restauranter i umiddelbar nærhed. Der er shoppingcentre i verdensklasse og mange førsteklasses golfbaner. Der er også masser af outlet butikker med alle de lækre mærkevarer.

Florida er et rent paradis med azurblåt hav og hvide sandstrande med smukke palmer. Der er rig mulighed for at opleve den vilde natur i bl.a. Everglades og ved de mange søer og sumpe i Orlando-området, hvor man kan komme på en airboat-ride eller kanotur.

 

Klimaet i Florida er subtropisk, og du er derfor næsten altid garanteret godt vejr. Man kan bade både i den private pool samt i fælles-poolen ved klubhuset året rundt.

 

Florida byder på fantastiske ferieoplevelser for hele familien! Så vil du have en rigtig eventyrlig drømmeferie – skal du vælge “The Sunshinestate”. Vi glæder os til at byde dig og din familie rigtig hjertelig velkommen i vores dejlige feriebolig i Florida!